Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Vie Bar er åbnet i Corkgade

Restaurant Vie har fået en lillesøster i Corkgade. Skabt af restauratør og kok Mikkel Maarbjerg, som glæder sig til gæster, vinsmagninger og langbordsmiddag i Vie Bar i Den Røde By.

Det var en udpræget “soft launch” der fandt sted torsdag eftermiddag i Corkgade 8, hvor vinbaren Vie Bar åbnede med en lille kreds af gæster, gode vine og afslappet stemning. Men forud for åbningen har der været arbejdet hårdt i flere uger med indretningen af lokalerne, som ligger i stueetagen i en ny ejendom mellem Hotel Frihavnen og Woods.

“Nu er her ligesom der skal være,” siger indehaver Mikkel Mårbjerg som i 2025 åbnede Restaurant Vie 100 meter derfra, i Århusgade 128E.
“Jeg har ønsket mig et lille sted her i de smalle gyder, som lige pludselig dukker op om hjørnet, hvor man kan sidde og slappe af før eller efter en middag eller en biograftur, og få sig et glas og nogle gode snacks og små retter. Jeg har selv fået ideen til neonskiltet på muren, som forestiller en flaske. Det var egentlig meningen at den skulle så og blinke lidt. Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre, men det kan jo være at det kommer senere,” siger Mikkel.

Bar Vie har to borde udenfor, og indtil flere borde og sofaarrangementer indenfor. Længst inde finder man det åbne køkken, og inde til venstre ligger et selskabslokale til omkring 14 personer, hvor der også kan være arrangementer med spisning eller vinsmagning.

“Stedet skal både rumme eftermiddagssmagninger, gæster som svinger forbi til et glas før middag eller efter arbejde, samt gæster som fordyber sig i vores store vinkort og går på opdagelse i sjældne vine,” siger Mikkel Maarbjerg, som også har planer om at arrangere langbordsmiddage i Den Røde By, i samarbejde med Nordhus, Resturant Esse, Kandyspice m.fl..

Mikkel Maarbjerg er blevet glad for Nordhavn.
“Her er en helt speciel stemning, og der kommer mere og mere liv i gaderne. Folk har også taget rigtig godt imod Restaurant Vie og vores koncept, hvor man bare kan komme ind og sætte sig i baren,” smiler han.

Bar Vie har åbent torsdag-lørdag kl. 15-24.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »