Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Vildt glade foreninger åbnede deres nye hus

Det Flydende Aktivitetshus blev åbnet mandag 19. august og Nordhavns foreninger gik rundt med julelys i øjnene hele dagen. Måske kunne saunaen kunne være større, og nogle tænkte, hvordan det mon skal det gå, når huset også skal fungere som offentligt badested. Men intet kunne dæmpe jublen over at Nordhavns foreninger har fået et smukt og brugbart foreningshus.

Omkring 500 mennesker var mødt op til åbningen af Det Flydende Aktivitetshus ved Sandkaj i Nordhavn i mandags.
Der var både nysgerrige beboere, vinterbadere, kajakroere, medarbejdere fra By & Havn og Københavns Kommune, bademænd og repræsentanter fra Nord-havns foreningsliv med Nordhavn IF i spidsen. Alle kom til at vente en havl time på at komme ud på øen med huset, for først skulle det blå bånd klippes, og her manglede Overborgmester Frank Jensen (S).
Han var forsinket et kvarters tid, og i baren blev der udsolgt af snacks og most. Men endelig kom Frank, og talerne kunne gå i gang. Her unnderstregede alle, hvor godt samarbejdet mellem arkitekt, entreprenør, kommune, foreninger mv. har forløbet i de fire år der er gået, siden planen om aktiviteteshuset opstod.

Multibrugerhus
Det Flydende Aktivitetshus er bygget af entreprenør C.G. Jensen, delvist på Benzinøen, hvorefter elementerne er sejlet til Nordhavn og færdigbygget indenfor de seneste uger. Huset er et multibrugerhus. I den ene halvdel er der et stort foreningslokale med køkken og toilet. I den anden halvdel er der omklædning, sauna og bad, også for foreninger. Men offentligheden kan frit bevæge sig rundt på ‘øen’, springe i vandet fra springtrappen og bruge det offentlige toilet.

Venteliste hos vinterbaderne
En af dem , som er meget spændt på, hvordan aktivitetshuset kommer til at fungere i hverdagen, er aktivitetsansvarlig Ole Henning Sørensen fra Nordhavns vinterbadeklub NorVin. Han er på åbningsdagen en af dem, der lukker folk ind i hold på trædækket, så aktivitetshuset ikke synker under for vægten af 500 mennesker på én gang.
Klubben har over 2000 medlemmer og lukket for tilgang af nye medlemmer i øjeblikket.

“Vi er meget glade for de nye faciliteter. Selvfølgelig kunne man ønske at saunaen var større osv. Men vi har lige fra starten været med til at planlægge huset, og fået mange af vores ønsker opfyldt. Blandt andet trappen til vinterbadere, og platformen en meter under vand, så vinterbaderne kan gå ned i vandet og bunde, i stedet for at skulle springe i og svømme”, forklarer Ole Henning Sørensen.

I den næste tid vil NorVin holde godt øje med, hvornår og hvor ofte medlemmerne vinterbader og bruger saunaen.
“Vi vil gerne åbne for flere medlemmer, så snart vi kan. Men det afhænger meget af, om vi kommer til at opleve spidsbelastninger. Det skal være rart og roligt at vinterbade, så vi vil undgå at der kommer for meget pres på anlægget. Hvis der er ydertidspunkter, hvor badet ikke bruges så meget, er det muligt at vi kan lave nogle tider for ventelistemedlemmerne”, siger Ole Henning Sørensen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel Få adgang til Nordhavn Avis - Første måned på gratis prøve
Close

Translate »