I ni måneder har 24-årige Sofus Reesen boet på Ungdomsøen sammen med fem andre unge. Her har han arrangeret et poesi-refugium, taget speedbådskørekort og oplevet den koldeste vinter i 16 år midt i Øresund.
Blæst, vild natur og hav til alle sider. For ni måneder siden valgte 24-årige Sofus Reesen at vende sin hverdag med cafébesøg, cykelture og bylarm på hovedet, da han pakkede sine vigtigste ting og flyttede ud på Ungdomsøen sammen med fem andre unge. Selvom øen ligger få kilometer fra København, har hverdagen fået en markant anden rytme, siden han flyttede ud midt i Øresund.
De seneste ni måneder har Sofus Reesen blandt andet brugt tiden på at lave elektronisk musik, arrangere et poesi-refugium, tage speedbådskørekort og vedligeholde øen med praktisk arbejde. Tiden beskriver han som både fantastisk, lærerig og til tider udfordrende – blandt andet da den koldeste vinter i 16 år viste tænder og gjorde det vanskeligt at komme til og fra øen.
“Man får en anden respekt for naturen herude. Selvom man er tæt på København, kan man føle sig ret isoleret, når vejret slår om. Der var perioder, hvor vi ikke selv kunne sejle, og hvor man virkelig oplever, hvad man normalt tager for givet i sin hverdag. Det har både været enormt udviklende, helt fantastisk og til tider rigtig hårdt at bo herude,” siger han.
Fantastisk men ikke for alle
I en uge måtte de seks unge forlade Ungdomsøen, da frosten var hårdest, fordi det var for vanskeligt at komme frem og tilbage til fastlandet med deres egen speedbåd, “Betty”.
Det er dog ikke kun Sofus Reesens respekt for naturen, som tiden på Ungdomsøen har rykket ved. Naturen, stilheden og den anderledes hverdag, hvor mange af hverdagens distraktioner er skåret væk, har nemlig også skruet op for hans kreativitet.
“Jeg får skrevet en masse digte, lavet musik og fordybet mig på nye måder, og så elsker jeg at gå ture rundt på øen. Det tager cirka 20 minutter at gå en runde. Jeg tror, det er vigtigt, at man har sine egne projekter at bruge tid på, hvis man skal bo herude, så man ikke begynder at kede sig. Ølivet er ikke for alle, men det har gjort mig mere kreativ – og også mere bevidst om, hvad jeg egentlig vil bruge min tid på,” fortæller han.
Samtidig er det tætte fællesskab med de andre unge en vigtig del af opholdet. De seks unge bor to og to på værelse sammen, laver mad til hinanden på skift og står selv for at få hverdagen til at fungere – også når der opstår gnidninger.
“Man får et helt særligt bånd til hinanden, når man bor så tæt sammen i så lang tid. Det er meget givende, men samtidig opstår der også en ret almindelig hverdag med madlavning og praktiske opgaver, der skal gå op – lidt som i et kollektiv. Men man er også nødt til løbende at få talt om småting og udfordringer, fordi man ikke bare kan trække sig fra hinanden,” siger han.
Ultimativ FOMO-overvindelse
Hver mandag holder de unge husmøde, hvor de taler tingene igennem og aftaler, hvordan den kommende uge skal forløbe.
“Det er ret vigtigt, hvis det skal fungere. Man lærer meget om sig selv i sådan et fællesskab – både hvad man bidrager med, og hvad man har brug for i det sociale. Man bliver også mere bevidst om sine egne grænser og om, hvordan man håndterer konflikter,” fortæller han.
Tiden på Ungdomsøen har også givet Sofus Reesen mulighed for at kaste sig over nye projekter, han ikke vidste, om han kunne løfte på forhånd. Blandt andet stod han bag et lyrik-refugium over en weekend i november med over 40 deltagere.
“Det var ret vildt at planlægge og gennemføre noget, man selv har fundet på, og så se det blive til virkelighed. Jeg holdt selv workshops, og det var både sårbart og virkelig fedt at opleve, hvordan folk åbnede op og delte noget med hinanden. Man kommer ret tæt på hinanden på kort tid, når den rigtige ramme er der, og det gjorde et stort indtryk på mig,” fortæller han.
Opholdet på Ungdomsøen har dog også været en øvelse for Sofus i at give slip på det, der foregår andre steder.
“Det har været den ultimative FOMO-test. Man kan jo godt følge med i, hvad ens venner laver derhjemme på sociale medier, selvom man er på en ø. En del af mig glæder sig til at komme tilbage til den hverdag, men jeg har også lært rigtig meget om mig selv og fået bekræftet nogle af de ting, jeg allerede havde en fornemmelse af – blandt andet hvad jeg har brug for i et fællesskab, og hvornår mit sociale batteri er fyldt op.”
Styrket med ADHD-diagnose
Sofus fortæller, at han inden opholdet fik en ADHD-diagnose, og tiden på Ungdomsøen har givet ham mulighed for at arbejde videre med de erfaringer, han fik i forbindelse med sin udredning.
“Jeg har allerede arbejdet en del med mig selv, blandt andet gennem terapi, og det har helt klart hjulpet mig herude. Jeg har lært at stå endnu stærkere i mig selv og forstå, hvordan jeg bedst navigerer i et fællesskab. Det har været en god ramme at øve sig i,” siger han.
Sofus ophold på Ungdomsøen er en del af programmet Giv Et År, hvor seks unge flytter ind på øen og engagerer sig i at lave frivilligt arbejde cirka 10 måneder ad gangen. De unge har skemalagte opgaver i hverdagen, som næsten svarer til et fuldtidsarbejde, men til gengæld får de betalt bolig, transport og lommepenge.
“Jeg tænker på Giv Et År som en form for ‘højskole plus’. Man får fællesskabet og udviklingen fra højskolen, men også et ansvar og nogle opgaver, der minder mere om et voksenarbejde,” siger han.
Når opholdet slutter, håber Sofus at kunne bruge sine nye erfaringer, når han skal søge ind på en uddannelse. Hans plan er lige nu at søge ind på Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium, fortæller han til Nordhavn Avis.
MERE OM DETTE EMNE:
