Sexede Wonder Woman er på hæsblæsende tysker-jagt i et forfriskende feministisk action-eventyr, der desværre skuffer med alt for velkendte greb
Wonder Woman. Instruktør: Patty Jenkins. Medvirkende: Gal Gadot, Chris Pine, Robin Wright, Danny Huston, David Thewlis, Connie Nielsen, Elena Anaya. Varighed: 141 min. Censur: 11 år. Premiere: 1/6
• Der er dømt feministisk bøllebank; Den gudesmukke Wonder Woman står i miniskørt midt mellem to skyttegrave under 1. Verdenskrig. Himlen er overskyet. I ryggen har hun englænderne. Overfor tyskerne. Med sværd og skjold går amazone-krigeren vredt frem. Parerer maskingeværernes kugler med sine bare næver. Superheltindens mission er klar: at dræbe skurken, der står bag tyskernes aggressioner og krigens millioner af ofrer.
Filmen er et levende skønmaleri af special effects. Et skønmaleri fra Londons gader til europæiske bunkere. Et maleri af sixpences, kjoler og tweedjakker. Til en værdi af flere hundrede millioner kroner.
Derfor er det overraskende, at Hollywoods pengehungrende producere har haft modet til at lade en feminin skuespillerinde og model, Gal Gadot, stå øverst på plakaten og uddele tævene – selvfølgelig uden at hun får en skramme på sin fine ansigtsmakeup. Hun er kendt fra de action-fræsende ‘Fast & Furious’-film og fik sin debut med karakteren Wonder Woman i den udskældte ‘Batman vs. Superman: Dawn of Justice’.
Nok er Gal Gadot ikke klodens største skuespillerinde, men superheltinden pirrer enhver indre teenagedreng med sexede bevægelser og baller af stål. Forfriskende er også filmens feministiske stikpiller. Som den, at mænd er vigtige for reproducering, men ikke for at give nydelse, og den, at mændene behandler Wonder Woman uforskammet som et sexobjekt.
Desværre er de feministiske under- og overtoner filmens eneste modige træk. Derfor er det trist, at der ikke er brugt nok tid på den alt for almene dialog og det knap så nytænkende plot, der ender ud i før sete overdrevne actionparader.
Diana vokser op på en øde ø beboet af græske amazoner, uden at vide hvilket mirakel hun skal blive. Hendes regerende mor, spillet af danske Connie Nielsen, vil beskytte sin prinsesse fra at blive kriger. I hemmelighed bliver Diana oplært i krigens kunst af sin moster. For det er Dianas skæbne at besejre den onde gud Ares, der vil forpeste verden.
Først da tyskerne angriber øen, får Diana mulighed for at løsne grebet til sin hønemor. Under angrebet støder den nu smukke, unge Diana på en ung, engelsk spion Steve Trevor, velspillet af Chris Pine. En flot, selvironisk mand, der respekterer prinsessen som menneske. Diana er overbevist om, at guden Ares er årsag til tyskernes ondskab. Sammen drager parret til Europa for at give bøllebank og forelske sig i hinanden.
Som i en klassisk coming-of-age-fortælling modnes Diana i både kærlighed og i sin naive tro på menneskers uskyld, som hun finder ud af, selv har et ansvar for deres opførsel. En lettere banal alvor, der bliver akkompagneret af teenagehumor.
“Jeg er over gennemsnittet,” siger Steve, da Diana ser ham nøgen.
“Du lader den her lille ting fortælle, hvad du skal gøre,” svarer hun og peger tvetydigt på armbåndsuret ved hans side.
Diana, Steve og en lille gruppe hjælpere tager som i en klassisk actionfilm krigen i egen hånd uden om systemet, mens gamle mænd i den engelske regering satser naivt på fred gennem diplomatiske løsninger. Det sker heldigvis ikke. Der er onde superskurke – og en skurkinde, der laver giftigt gas. Mange af de gode skal ofres, og i sidste ende kan kun en heltinde redde verden i den adreanalinmættende fortælling med tydelige lån fra særligt ‘Star Wars’-serien, ‘Captain America: The First Avenger’ og andre heltekvad.
Ærgerligt nok har den knap så erfarne instruktør Patty Jenkins’ film ikke samme psykologiske kompleksitet og originale kunstgreb som Christopher Nolans Batman-trilogi eller Ang Lees ‘Tiger på spring, drage i skjul’, hvor det i øvrigt også er kvinderne, som har bukserne på.
MERE OM DETTE EMNE:
